Grundvand

Grundvandet er i fokus

Det er primært pesticider, klorerede opløsningsmidler og PFAS, der truer drikkevandet

Danmark er et af de få steder i verden, hvor grundvandet kan pumpes op fra magasiner i undergrunden og sendes direkte ud i hanerne hos forbrugerne. Grundvandet iltes, filtreres og kvalitetssikres på vandværket. Men der sker ingen rensning, ingen tilsætning af stoffer – det er bare rent vand.

Drikkevandet kommer typisk kommer fra et vandværk i lokalområdet. 97 % af danskerne får drikkevand fra én af landets ca. 2.600 vandforsyninger. De største vandforsyninger leverer vand til flere hundrede tusinde mennesker hver dag, mens de mindste leverer vand til 10 ejendomme.

Vandforsyningerne leverer årligt 250 mio. m3 drikkevand. Derudover indvindes der ca. 700 mio. m3 vand til erhvervslivet, hvor landbrug og dambrug er de største forbrugere.

3 % af danskerne får vand fra vandværker, der forsyner mindre end 10 ejendomme. Disse vandværker består som regel af en brønd eller en vandboring, og langt de fleste forsyner kun en enkelt husstand.

Beskyttelse af grundvandet

Regionerne har gennem mange år haft stort fokus på at beskytte grundvandet og gennemført talrige undersøgelser og oprensninger.
Trusselsbilledet mod grundvandet har gennem tiden forandret sig. I starten af 1990’erne var fokus fortrinsvis på forureninger fra lossepladser, og senere blev det ændret til forureninger med klorerede opløsningsmidler fra industrien. For 15 år siden kom der mere opmærksomhed på truslen fra pesticider, og senest er det PFAS-stofferne, der fylder meget i regionernes arbejde med grundvandsbeskyttelse.

Det store PFAS-fokus betyder ikke, at klorerede opløsningsmidler og pesticider er gledet i baggrunden. Det viser blot, at der hele tiden kommer nye stoffer til, som regionerne skal håndtere.


Antallet er opgjort som aktive sager. Det vil sige, det er nye sager, der er startet op i året og sager, der er videreført fra tidligere år.

Punktkilder og fladekilder er svære at skille ad

Regionernes opgave er at håndtere jord- og grundvandsforureninger, der stammer fra punktkilder.

Punktkilder er typisk forureninger, der skyldes spild eller nedgravning af affald og kemikalier i modsætning til fladekilder. Fladekilder kan være diffus forurening med pesticider fra almindelig landbrugsdrift og diffuse PFAS-kilder, som fx havskum med PFAS.

Forurening i grundvand skyldes ofte både punkt- og fladekilder, og det komplicerer, hvem der har ansvaret for at gøre noget.

Klorerede opløsningsmidler er gamle kendinge

Klorerede opløsningsmidler er årsag til mange af de værste grundvandsforureninger i Danmark. Stofferne har været anvendt til affedtning i industrien og til rensning af tøj. Ved spild og nedgravning er de nu havnet i jord og grundvand.

Forurening med klorerede opløsningsmidler stammer altid fra punktkilder og er derfor regionernes ansvar at håndtere, hvis det ikke er muligt at give forureneren et påbud om at undersøge og rense op.

Regionernes mangeårige indsats har været med til at redde mange vandværker fra at blive ramt af forurening med klorerede opløsningsmidler.

Regionerne bruger mange ressourcer på at sikre grundvandet mod klorerede opløsningsmidler. Indsatsen foregår oftest i industriområder, og i byer, hvor der har ligget renserier. Forureningerne er tit store og dyre at håndtere, men regionerne og miljøfirmaerne har efterhånden oparbejdet en betydelig ekspertise i at håndtere forureninger med klorerede opløsningsmidler.

Pesticider er stadig et problem
Pesticider og de stoffer, de nedbrydes til findes, i dag i over halvdelen af alle vandværksboringer. Ud af 913 lukkede vandværksboringer skyldes lukningen pesticider i 272 tilfælde, mens pesticider er under mistanke for at have lukket boringer i yderligere 370 tilfælde.

Regionerne skal håndtere pesticider, der stammer fra punktkilder. Pesticidpunktkilder er svære at opspore, da der ikke findes arkiver over, hvor stofferne har været håndteret. Forureninger med pesticider er tillige komplicerede at håndtere, fordi stofferne er meget mobile og svære at nedbryde i grundvandet og derfor transporteres over store afstande.

Der er ingen lette løsninger til at få styr på pesticidforureningen af vores grundvand. Ingen part kan løse problemet alene. Det kræver et samarbejde mellem alle aktører, der arbejder med grundvandsbeskyttelse, vandindvinding og landbrug.

PFAS-stofferne er kommet i søgelyset

Regionerne har undersøgt for PFAS-stofferne siden 2015.

Fund af PFAS i grundvandet var sjældent på alarmerende, før grænseværdierne for PFAS blev skærpet i 2021. En vandprøve, der i dag overskrider grænseværdien 100 gange, ville før 2021 kun have overskredet grænseværdien 2 gange. Det er stadig en overskridelse, men dog en meget mindre en af slagsen.

Med de skærpede grænseværdier har regionerne øget indsatsen med opsporing af PFAS-stoffer i grundvandet. Fokus har i 2022 været at undersøge brandøvelsespladser, hvor der er anvendt store mængder PFAS-holdigt brandskum. Regionerne undersøger også for PFAS andre steder, hvor der er oplysninger om, at stofferne har været brugt.

Regionerne har undersøgt, om kulfiltrene på de afværge-anlæg, der oprenser forurenet grundvand, også kan fjerne PFAS. Det kan kulfiltrene, men det er en dyr løsning, der kræver mange års drift. Nye og mere bæredygtige metoder og teknologier skal derfor udvikles til håndtering af PFAS-opgaven.

Læs den nyeste redegørelse

Regionerne udgiver hvert år en publikation, som beskriver regionernes arbejde med jordforurening i tekst, figurer, cases, nøgletal og tidsserier.

Se publikation