Pesticider

Pesticider –
et voksende problem

Mange nye fund af pesticider i drikkevandsboringer har sat fokus på pesticidforureninger.

Inddragelse af flere pesticidstoffer i vandværkernes kontrol af drikkevandet har vist, at pesticider er en større trussel mod vores grundvand end hidtil antaget.

Der bliver fundet flere og flere pesticider i det grundvand, vi skal bruge til drikkevand. Rent grundvand i fremtiden kræver indsats over for alle typer af forureningskilder.

HOVEDPOINTER

  • Fund af pesticider i vandværksboringer har siden 2018 været stigende.
  • Regionerne har stort fokus på pesticidudfordringen.
  • Regionerne skal sætte ind over for punktkilderne, før de spreder sig til værdifuldt grundvand og til vandværkerne.
  • Samarbejde er nøglen til succes.

Hvad kommer fra fladekilder, og hvad kommer fra punktkilder?

Forurening med pesticider kan stamme fra både fladekilder og punktkilder. Fladekilder skyldes anvendelse af pesticider på fx marker gennem lang tid, mens punktkilder typisk er de områder, hvor pesticiderne er håndteret. Punktkilder kan også være gamle lossepladser, hvor der er deponeret pesticidrester.

Ny viden stiller spørgsmål ved, om de påviste forureninger kommer fra en flade- eller en punktkilde. Fx i Marbæk ved Frederikssund, hvor vandværket er udfordret af forurening med pesticidstoffet DMS i vandet. DMS har været brugt i svampemidler anvendt på bl.a. bær og frugt og som konserveringsmidler i træbeskyttelse. Der er med andre ord mange kilder til forurening med stoffet.

I Marbæk har Region Hovedstaden i samarbejde med bl.a. DTU Miljø og GEUS afprøvet en metode til at skelne mellem, om DMS-forureningen skyldes en tidligere maskinstation, eller en tidligere jordbærmark. Resultaterne viser,

  • at det i Marbæk er muligt at skelne bidragene fra hinanden
  • at den tidligere jordbærmark bidrager med lige så meget DMS til grundvandet, som den tidligere maskinstation, selvom det formentlig er 20-25 år siden, at pesticidet blev sprøjtet ud på marken.

Som udgangspunkt har regionen kun hjemmel til at håndtere forurening fra den tidligere maskinstation. Det er derfor tvivlsomt, om regionens indsats alene er tilstrækkelig til at redde vandværket i et område med forureningsbidrag fra flere tidligere jordbærmarker. I Marbæk vil der derfor være behov for samarbejde med kommunen og vandværket for at sikre en tilstrækkelig effektiv indsats.

Indsatsen kræver samarbejde

Der er ingen lette løsninger til at få styr på pesticidforureningen af vores grundvand. Det kræver samarbejde mellem regioner, kommuner, staten, vandværker og grundejere, at sikre en samlet beskyttelse af grundvandet mod pesticider.

I beskyttelsen af grundvandet er viden om punktkilder vigtig for:

  • regionerne, når der gennemføres en indsats mod pesticidforureninger.
  • kommuner og vandværker, når der skal fastlægges program for, hvilke pesticider grundvand og drikkevand skal kontrolleres for.
  • vandværkerne der skal optimere driften af deres vandboringer.

Staten og kommunerne fører tilsyn med igangværende virksomheder og landbrug og spiller en stor rolle i at forhindre, at der opstår nye forureninger, der kan forurene grundvandet.

En anden indsats er Miljøstyrelsens udpegning af særlige boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I disse beskyttelsesområder, hvor drikkevandet pumpes op, skal det vurderes, om der er behov for yderligere indsats for at reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse i BNBO. Senest i 2022 skal kommunerne have gennemført denne vurdering og fundet lokale løsninger.

På finansloven for 2022 er der sat penge af til at skabe drikkevandsparker på de sårbare jordområder, hvor drikkevandet dannes. Drikkevandsparker kan være udlægning til natur eller økologisk landbrug.

Pesticider anvendt siden 1950’erne

Pesticider til bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter har været anvendt i Danmark siden 1950’erne. Tidligere var der ikke opmærksomhed på, at stofferne kunne forurene grundvandet. Det betyder, at der er nedgravet pesticidrester mange steder i det åbne land. Dertil kommer spild og udvaskning fra fx vaskepladser på gartnerier, landbrugsejendomme og maskinstationer.

Flere fund af pesticider i vandværksboringer

Pesticider i vandværksboringer er blevet overvåget gennem en årrække.

I perioden 2010-2017 blev der fundet pesticider i 23-30 % af vandværksboringerne. Siden 2018 har antallet af fund været stigende, så der i 2020 blev påvist pesticider i 52 % af vandværksboringerne. De foreløbige tal fra 2021 fra GEUS tyder på, at tendensen fortsætter.

En af årsagerne er, at vandværkerne nu analyserer for flere pesticidstoffer end tidligere. Hvor der i 2007 blev kontrolleret for 23 stoffer, blev der i 2021 kontrolleret for 51.

En anden årsag er, at der går mange år, fra pesticiderne sprøjtes ud på jorden, til de dukker op i det grundvand, vi bruger til drikkevand. Det meste af det grundvand, der indvindes til drikkevand, har en alder på mellem 5 og 50 år.

Indholdet af pesticider i grundvandet er større, jo yngre grundvandet er. I det helt unge grundvand, som findes tæt på jordoverfladen, viser tal fra Miljøstyrelsen, at der er pesticider i 70 % af grundvandsprøverne.

Kortet er opdateret marts 2022.

Læs den nyeste redegørelse

Regionerne udgiver hvert år en publikation, som beskriver regionernes arbejde med jordforurening i tekst, figurer, cases, nøgletal og tidsserier.

Se publikation