9116 9263

Kontakt Regionernes
Videncenter for Miljø
og Ressourcer

mail@miljoeogressourcer.dk

Viden om

Nytænkning flytter grænser

Teknologiudvikling i samarbejde med universiteter og virksomheder.

Håndtering af jordforurening er en kompliceret opgave, hvor ”one size fits all” sjældent er en brugbar model. De mange unikke problemstillinger kræver ofte tilpasning af eksisterende løsninger, en kombination af flere løsninger eller opfindelse af helt nye metoder.

Regionerne samarbejder ofte med andre aktører om at finde løsninger og udvikle nye og mere effektive metoder, teknologier og processer med afsæt i konkrete problemstillinger og behov. Projekterne spænder fra teknisk udviklingsarbejde og demonstrationsprojekter til it-løsninger, der sikrer kvalitet og fart i udvekslingen af data.

Omkostningerne i forbindelse med udviklingsprojekterne overstiger ofte, hvad regionerne selv kan finansiere. Udviklingen sker derfor typisk med støtte fra bl.a. Innovationsfonden og EU-fonde i partnerskaber med universiteter og private virksomheder.

Samarbejdet med de private aktører på forureningsområdet sikrer, at den nyeste faglige viden inddrages, samtidig med at de udviklede metoder kan anvendes i praksis. Viden, resultater og erfaringer deles med omverden, bl.a. på konferencer i ind- og udland. Det sikrer regionerne adgang til den nyeste viden, bringer nye samarbejdspartnere og er med til at give bedre, billigere og mere bæredygtige oprensningsmetoder.  

Læs mere om regionernes udviklingsprojekter under fokusområdet Teknologiudvikling.

Fokus på PFAS

Regionerne har igangsat en række udviklingsinitiativer for at få ny og bedre viden om PFAS-stoffernes tilstedeværelse og opførsel i jord og grundvand. Initiativerne skal medvirke til at fastlægge den rigtige undersøgelsesstrategi og finde gode og bæredygtige metoder til afværge af PFAS-forurening. Regionerne har blandt andet igangsat projekter om:

  • Diffus PFAS-forurening i jord. Viden om diffus PFAS-forurening i jord er vigtig, når regionerne skal vurdere, om det målte PFAS i jorden skyldes diffus forurening, eller om der er tale om en forurening fra en punktkilde, som regionen har ansvar for at håndtere.
  • PFAS-fingeraftryk i grundvandet. Det undersøges, om kemiske fingeraftryk kan hjælpe med at skelne mellem PFAS-forureninger fra forskellige kilder for at finde årsagen til en specifik forurening af et vandværk eller for at forstå, hvilke specifikke PFAS-stoffer det er relevant at analysere for i forskellige undersøgelser. Fingeraftrykket kan også benyttes til at vurdere bidraget fra diffuse kilder som spildevand og kunstgræsbaner – et bidrag som kan forstyrre undersøgelser af punktkilder.
  • Trækerner i jagten på PFAS. Det undersøges, om trækerner kan bruges til at lokalisere og eventuelt kortlægge PFAS-forureninger. Metoden går ud på at udtage små prøver fra træer i det område, der skal undersøges. Træer fungerer nemlig som små pumper, der suger både vand og eventuel forurening op, som ophobes i træet. Analyser af prøver fra træerne kan derfor vise, om der er forurenet eller ej.

Netværk af testgrunde

Flere forurenede grunde indgår i et nationalt netværk af testgrunde i Danmark. Grundene har forskellig forurening – fx klorerede opløsningsmidler, pesticider, tungmetaller og tjærestoffer – geologi og grundvandsforhold. De repræsenterer dermed en bred vifte af forureningsproblematikker.

Testgrundene giver mulighed for udvikling og afprøvning af nye teknikker i større skala på arealer, hvor eventuelle fejl ikke udgør nogen risiko for værdifuldt grundvand eller menneskers sundhed.

Læs mere om regionernes testgrunde.

7/10