Lovgivningen
Jordforureningsloven fylder 25 år
Loven har været en stor succes, men den trænger til et servicetjek.
Jordforureningsloven trådte i kraft 1. januar 2000 og omfatter næsten al jordforurening uanset, hvor og hvornår forureningen er sket. Loven indførte en kortlægning af forurenet og muligt forurenet jord, som sikrer, at forurenet jord ikke flyttes uden tilladelse, og at byggeri på forurenede grunde kan ske på sikker vis.
Jordforureningsloven fungerer godt, men der er behov for et servicetjek her 25 år senere på baggrund af den erfaring, der er opnået, og den udvikling, der er sket i årenes løb. For det har vist sig, at lovens redskaber til håndtering af forurenet jord ikke længere er tilstrækkelige. Der er blevet stadigt sværere at skelne mellem forurening omfattet af loven og ikke omfattet. Og det har vist vanskeligt at håndhæve forureneren-betaler-princippet i praksis. Det betyder, at nye jordforureninger ofte havner på myndighedernes bord – stik imod lovens hensigt.
Fokus på drikkevandet, borgernes sundhed og vandmiljøet
Jordforureningsloven har fokus på at beskytte det grundvand, der bruges til drikkevand, og menneskers sundhed mod jordforurening. Loven præciserer, at menneskers sundhed skal beskyttes i boliger og børneinstitutioner og på offentlige legepladser. Jordforurening, der udgør en risiko for vandmiljøet, har også været en del af loven siden 2014.
Regionernes indsats over for grundvandet, menneskers sundhed og vandmiljøet kaldes den offentlige indsats.
Regionernes indsats handler om at afværge, det vil sige håndtere risikoen fra forureningen, og derfor fjerner regionen kun den del af jordforureningen, der udgør en risiko – ikke hele forureningen. De fleste grunde vil fortsat være kortlagt for at holde styr på den del af forureningen, som det ikke er nødvendigt at fjerne. Det sker for at forebygge spredning af forurening.
Nye tiltag med jordforureningsloven
Loven indførte – ud over kortlægning af forurenet og muligt forurenet jord – følgende tiltag:
- boligejere har en særlig ret til at få undersøgt deres mulige forurenede boliggrund inden for et år
- forurenede boliggrunde tildeles en forureningskategori, som fortæller, om der er en sundhedsmæssig risiko ved brug af hus og have
- tilladelse til at bygge og ændre anvendelse på forurenede og muligt forurenede grunde
- regler om bortskaffelse af jord for at forebygge yderligere forurening af miljøet
- skrappere ansvarsregler, så den, der har forurenet, kan få påbud om at rense op – forureneren-betaler-princippet.
Forureneren-betaler-princippet
Forureneren-betaler-princippet kom med i jordforureningsloven, så alle fremover fik et objektivt ansvar for at fjerne forurening, de selv har forårsaget. Forventningen var, at nye jordforureninger, der opstod, efter jordforureningsloven var trådt i kraft, skulle håndteres af den ansvarlige forurener – ikke af det offentlige.
Kommunerne og Miljøstyrelsen fører tilsyn med virksomheder og har ansvaret for at udstede påbud til en virksomhed eller grundejer om at undersøge mistanke om en forurening. Hvis undersøgelsen påviser en forurening, kan tilsynsmyndigheden give et påbud om oprensning.
Påbud til forureneren har vist sig vanskeligt at udstede. Det skyldes blandt andet, at påbudsreglerne er komplekse, og at mange forurenere vil gå langt for at undgå at blive stillet over for en regning på et millionbeløb – for eksempel vælge at gå konkurs. På den måde ender regningen hos skatteborgerne.
Stik imod intentionen med forureneren-betaler-princippet kan jordforureninger, der er konstateret efter 2001, derfor fortsat ende som ”herreløse” på regionernes bord.
Byggeri på forurenede grunde
Byggeri, ændret anvendelse og flytning af jord på en kortlagt grund kræver ofte en tilladelse fra kommunen. Tilladelsen hedder en § 8-tilladelse i jordforureningsloven og sikrer, at grundejer eller bygherre får ansvar for, at
- gravearbejde sker miljømæssigt forsvarligt
- den fremtidige anvendelse er sikker i for hold til indeluft og kontakt med forurenet jord
- der ikke sker øget spredning af forurening
- regionens eventuelle fremtidige indsats ikke fordyres.
Kommunen kan give en § 8-tilladelse, men inden da skal regionen vurdere projektet.
Flere end 23.000 kortlagte grunde er ikke omfattet af den offentlige indsats, og her stiller loven kun krav om en § 8-tilladelse, hvis der skal opføres boliger eller børneinstitutioner. Det vil sige, at der kan opføres andre typer af byggerier, uden at myndighederne har mulighed for at stille miljøkrav for at undgå spredning af forurening.
Viden om …
