PFAS

PFAS-stoffer og brandøvelses-
pladser

PFAS er et eksempel på, hvordan jordforureningsopgaven bliver ved med at vokse.

I 2021 kom der øget fokus og stor bevågenhed på PFAS-stoffer på baggrund af Korsør-sagen. En kogræsserforening tæt på Korsør Brandskole blev helt uforskyldt ramt af PFAS-forurening. Foreningens dyr har græsset på naboarealerne til brandskolen, og spist græs og drukket vand, som efterfølgende har vist sig at være forurenet med PFOS. Det har ophobet sig i kødet og er nu endt i de knap 200 børn og voksne, der har spist kødet.

Korsør-sagen har medført bekymring for lignende sager andre steder i landet. Derfor gik regionerne i samarbejde med kommunerne i gang med at opspore brandøvelsespladser for at få en fornemmelse af, om der lå en ny Korsør-sag og lurede et sted. Også Forsvaret og Miljøstyrelsen har bidraget med oplysninger.

Indtil videre står der knap 200 brandøvelsespladser på listen, der kan løbende dukke oplysninger om flere pladser op.

Mulige PFAS-grunde

Regionerne har opgjort, hvor der kan være mulighed for at finde forureninger med PFAS. Der er tale om næsten 15.000 grunde i hele landet. Opgørelsen omfatter udelukkende de grunde, hvor regionerne har indsats på grund af risiko for boliger og/eller grundvand. De grunde, hvor regionerne ikke har indsats, eller hvor der kan være risiko for vandmiljø, er ikke med i denne opgørelse.

Udpegningen af grundene baserer sig på regionernes viden om, hvilke brancher der kan have anvendt PFAS. Opgørelsen udgør et øjebliksbillede. I regionerne opdaterer vi løbende vores viden om, hvilke brancher og aktiviteter, der udgør en risiko for forurening med PFAS. Derfor kan der komme nye grunde til, og der kan være grunde som bliver fjernet igen.

Opgørelsen kan derfor kun opfattes som et skøn og er altså ikke en præcis opgørelse over den samlede opgave i forhold til PFAS.

Man kan se fordeling af grunde på kommuneniveau her.

Regionernes overblik over
brandøvelsespladser

Overblikket er baseret på indmeldinger fra kommuner og beredskaber samt regionernes egne oplysninger. Der kan forekomme overlap med overblik, som leveres af hhv. Forsvaret og Miljøstyrelsens Virksomhedstilsyn. Kun pladser, som der har været muligt at stedfæste, er medtaget på kortet.

Kortet over brandøvelsespladser er opdateret marts 2022.

PFAS-stoffer og grundvandet

Siden 2015 har regionerne undersøgt over 1.100 grunde for PFAS-stoffer og på en femtedel af dem var den gamle grænseværdi overskredet.

Nu er der kommet et særligt fokus på brandøvelsespladser som kilde til forurening med PFAS-stoffer. Regionerne er nu i gang med at undersøge, om brandøvelsespladserne er forurenede eller ej.

Når vi har gennemført undersøgelserne, ved vi, om der er forurenet, og om forureningen udgør en risiko over for menneskers sundhed, drikkevand eller vandmiljø.

Vandværkerne har siden 2021 kontrolleret drikkevandet for PFAS-stoffer ud fra den nye strengere grænseværdi. Der foreligger endnu ikke mange analyser for PFAS-stoffer, og der er kun påvist få overskridelser af den nye grænseværdi.

Miljøstyrelsen har i efteråret 2021 screenet vandprøver fra 278 grundvandsboringer i den landsdækkende grundvandsovervågning. Screeningen er første skridt i indsamlingen af viden om baggrundsniveauet af PFAS-stoffer i det danske grundvand.

I 2022 undersøger regionerne en række brandøvelsespladser, og sammen med vandværkernes analyser af drikkevandet, bidrager dette med viden om indholdet af PFAS-stoffer i grundvandet.

Fakta om PFAS-stoffer

PFAS er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige stoffer – herunder PFOS – der er skadelige selv i meget små mængder og stort set ikke nedbrydes i naturen. Flere af stofferne er kræftfremkaldende og kan medføre dårligt immunforsvar, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i mennesker og dyr. Nogle er meget mobile og kan sive ned i grundvandet.

PFAS-stofferne har siden 1949 været anvendt i rigtigt mange produkter til imprægnering og andre specielle anvendelser for at give en vand- og fedtafvisende effekt. I 2006 blev det forbudt at anvende PFOS i brandskum – dog måtte restlageret bruges frem til 2011. I dag er al brug af PFOS forbudt.

Den historiske udvikling for produktion og brug af PFAS-stoffer fremgår af figuren.

Korsør-sagen

Ved årsskiftet 2020/2021 blev PFAS-stoffet PFOS fundet i meget høje koncentrationer på Korsør Renseanlæg. Slagelse Kommune satte en kildeopsporing i gang, og kilden blev fundet – den nærliggende brandskole. Korsør Brandskole har været i drift siden 1969 og har som andre brandskoler en brandøvelsesplads, hvor der er anvendt brandslukningsskum med indhold af PFOS. Skolens brug af PFOS er udfaset omkring 2001.

Her mange år senere dukker PFOS uventet op i Korsør Rensningsanlæg. Det blev også fundet i de køer, en lokal kogræsserforening har holdt på naboarealet til brandskolen. Det skabte stor utryghed i forhold til, om indholdet af PFOS i kødet kunne overføres til de borgere, der havde spist kødet.

Region Sjælland gik ind i sagen og sørgede for, at kogræsserforeningens medlemmer fik analyseret deres blod for indhold af PFOS. Arbejds- og Socialmedicinsk klink på Holbæk Sygehus udtog blodprøverne og stod efterfølgende til rådighed med råd og vejledning til de bekymrede borgere. Analyserne er ikke rutineanalyser, men Det Sundhedsfaglige Fakultet på Syddansk Universitet i Odense påtog sig opgaven. Der blev påvist markant forhøjede indhold af PFOS i blodet hos 118 borgere.

Forhøjet PFOS i blodet kan medføre forhøjet kolesteroltal, leverpåvirkning og påvirkning af immunsystemet. Der findes ikke nogen medicinsk behandling mod det. Arbejds- og Socialmedicinsk klinik på Holbæk Sygehus har efter et større detektivarbejde fået tilladelse til et forsøg med, om kolesterolsænkende medicin kan sænke eller fjerne PFOS fra blodet.

Når en forureningssag opstår, skal tilsynsmyndigheden, i dette tilfælde kommunen, afgøre, om der kan udstedes et påbud til forureneren om undersøgelse og oprensning. Kan der ikke det, ender sagen som en ”herreløs” forurening og overdrages til regionen. Regionen har i Korsør-sagen begrænsede muligheder for at gå ind i sagen, da forureningen hverken truer grundvand eller boliger.

I 2021-2022 har regionerne fået en særbevilling fra staten til at undersøge, om jordforureninger kan udgøre en risiko for vandmiljøet. Derfor vil Region Sjælland i 2022 undersøge, hvor meget PFOS-forurening der strømmer ud i Korsør Nor. Forureningen skal i så fald prioriteres af staten, og midler til evt. oprensning skal forhandles i 2023.

Slagelse Kommune har på og omkring brandskolen igangsat en række tiltag, der skal afhjælpe en del af forureningen.

Et groft bud på prisen på en delvis oprensning af forureningen i Korsør er ca. 430 mio. kr. Det beløb svarer til, hvad regionerne samlet set bruger på at håndtere jordforurening på et helt år. Den høje pris skyldes, at der mangler muligheder for at komme af med de store mængder jord. Der er behov for udvikling af ny teknologi til rensning af forurening på stedet.

Korsør-sagen er et eksempel på, at der stadig kommer nye forureninger til, og sagen viser også, hvor vanskeligt det kan være at afgøre, hvem der skal håndtere den.

Læs mere om Korsør-sagen på Slagelse Kommunes hjemmeside.

Læs den nyeste redegørelse

Regionerne udgiver hvert år en publikation, som beskriver regionernes arbejde med jordforurening i tekst, figurer, cases, nøgletal og tidsserier.

Se publikation