PFAS

Indsatsen mod PFAS-stoffer

Regionerne arbejder systematisk med at skabe overblik over omfanget af PFAS-forurening.

I 2021 kom der øget fokus og stor bevågenhed på PFAS-stoffer på baggrund af Korsør-sagen, der medførte bekymring for lignende sager andre steder i landet. Regionerne har derfor i samarbejde med kommunerne opsporet brandøvelsespladser. Forsvaret og Miljøstyrelsen har også bidraget med oplysninger.

Regionerne har fra 2023 fået 20 mio. kr. ekstra om året til PFAS-opgaven. Pengene skal bl.a. bruges til en ny gennemgang af tidligere udførte PFAS-undersøgelser på grund af de skærpede grænseværdier fra 2021. Hvis en grund alligevel er forurenet, skal regionen træffe en ny afgørelse og underrette grundejer.

Grunde, som regionerne tidligere har undersøgt for andre forureninger, kan det også være nødvendigt at undersøge igen for en mulig PFAS-forurening.

PFAS-stoffer i grundvandet, betyder ikke, at stofferne også findes i drikkevandet. Forureningen kan ligge langt væk fra vandværket, og så er det vigtigt først og fremmest at forhindre forureningen i at nå vandværkets boringer.

15.000 mulige PFAS-grunde

Regionerne opgjorde i 2022, at der er i omegnen af 15.000 grunde, hvor der kan være brugt PFAS-stoffer. Det betyder, at der kan være mulighed for at finde forurening med PFAS på grundene. Om der rent faktisk er PFAS-forurening, ved vi først, når grundene er gennemgået på ny.

Opgørelsen er lavet for at få en idé om størrelsen på opgaven med at lokalisere PFAS-forurenede grunde. Størstedelen af grundene er allerede kortlagt som forurenede eller muligt forurenede af andre årsager. Kortlægningen er dog typisk sket, før regionerne vidste, at der også kunne være anvendt PFAS-stoffer på grunden.

Grundejerne ved godt, at jorden på deres grund kan være forurenet, men ikke nødvendigvis, at der også kan være PFAS-forurening.

Regionerne kan først underrette grundejer, når der er konkret vide om de brancher og aktiviteter, der har været på en grund. De 15.000 grunde skal derfor gennemgås og vurderes igen. Det er regionerne i gang med.

Undersøgelse af brandøvelsespladser

Regionerne har kendskab til 234 brandøvelsespladser, og der kan løbende dukke oplysninger om flere pladser op. 133 af pladserne ligger steder, hvor forurening kan udgøre en risiko for grundvandet, menneskers sundhed og vandmiljøet. Regionerne har undersøgt 2/3 af de 133 pladser og er i gang med undersøgelser på den sidste 1/3.

Undersøgelserne har omfattet både jord- og grundvandsprøver på brandøvelsespladserne. Hovedparten af grundvandsprøverne indeholder PFAS-stoffer over grænseværdierne, mens der stort set ikke findes problematiske koncentrationer i jordprøverne.

Kommunerne og Miljøstyrelsen er tilsynsmyndigheder på brandøvelsespladserne og skal nu vurdere, om der kan gives et påbud til en forurener. Ellers bliver det regionerne, der skal håndtere forureningerne.

Skal vi frygte PFAS?

Mange danskere er helt naturligt blevet bekymrede efter den intensive omtale af PFAS-stofferne, som medierne har døbt ”evighedsstoffer”, fordi stofferne er svært nedbrydelige. Men hvor bekymrede skal vi egentlig være?

Paula Hammer er klinisk toksikolog og arbejds- og miljømediciner ved Bispebjerg Hospital og Holbæk Sygehus. Hun mener ikke, der er grund til at gå i panik for den enkelte dansker. PFAS-stofferne medfører ikke akut sygdom og findes kun i begrænset omfang i jordprøver. Det skyldes, at PFAS har lettere ved at binde sig til vand end til jord. Til gengæld glæder Paula Hammer sig over, at myndighederne er begyndt at forbyde og regulere brugen af PFAS.

Regionerne er fortsat i gang med at undersøge en række brandøvelsespladser, børne- og daginstitutioner samt andre lokaliteter, hvor der kan være mistanke om PFAS-forurening. Sammen med vandværkernes analyser af drikkevandet bidrager undersøgelserne med viden om indholdet af PFAS-stoffer i jord og grundvand.

Hør Paula Hammer fortælle om sundhedsrisikoen ved PFAS på Danske Regioners hjemmeside  

Sundhedsstyrelsen har lavet en hjemmeside om PFAS med den nyeste viden om sundhedseffekterne af PFAS  

 

Fakta om PFAS-stoffer

PFAS er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige stoffer – herunder PFOS – der er skadelige selv i meget små mængder og stort set ikke nedbrydes i naturen. Flere af stofferne er kræftfremkaldende og kan medføre dårligt immunforsvar, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser. Nogle PFAS-stoffer ophober sig i mennesker og dyr. Nogle er meget mobile og kan sive ned i grundvandet.

Produktionen af PFAS-stoffer startede omkring 1950, men brugen af stofferne slog først rigtigt igennem i 1960’erne i Danmark. PFAS-stofferne har været anvendt i rigtigt mange produkter til imprægnering og andre specielle anvendelser for at give en vand- og fedtafvisende effekt. I 2006 blev det forbudt at anvende PFOS i brandskum – dog måtte restlageret bruges frem til 2011. I dag er al brug af PFOS forbudt.

Den historiske udvikling for produktion og brug af PFAS-stoffer fremgår af figuren.

Testcenter for PFAS i Korsør

I et samarbejde mellem RESC Rednings- og SikkerhedsCenter, Slagelse Kommune og Region Sjælland blev landets første testcenter for forsøg med undersøgelse og rensning for PFAS-stoffer åbnet i 2023. Formålet med test-centeret er at finde løsninger til afhjælpning af de mange PFAS-forureninger, der er påvist de senere år.

Slagelse Kommune har på og omkring den tidligere brandskole igangsat en række tiltag, der skal afhjælpe en del af forureningen. Men der findes stadig en større forurening med PFOS på og omkring arealerne ved Korsør Brandskole. Det er med til at gøre stedet ideelt til at udvikle nye metoder.

Ved årsskiftet 2020/2021 blev PFAS-stoffet PFOS fundet i meget høje kon-centrationer på Korsør Renseanlæg. Slagelse Kommune satte en kilde-opsporing i gang. Kilden var den nærliggende brandskole, hvor brandøvelsespladsen tilbage i tiden har anvendt brandslukningsskum med indhold af PFOS.

PFOS blev også fundet i de køer, en lokal kogræsserforening havde holdt på naboarealet til brandskolen. Det skabte stor utryghed i forhold til, om indholdet af PFOS i kødet kunne overføres til de borgere, der havde spist kødet.

Region Sjælland gik ind i sagen og sørgede for, at kogræsserforeningens medlemmer fik analyseret deres blod for indhold af PFOS. Arbejds- og Social-medicinsk Klinik på Holbæk Sygehus udtog blodprøverne og stod efterfølgende til rådighed med råd og vejledning til de bekymrede borgere. Der blev påvist markant forhøjede indhold af PFOS i blodet hos 118 borgere.

Region Sjælland gik ind i sagen og sørgede for, at kogræsserforeningens medlemmer fik analyseret deres blod for indhold af PFOS. Arbejds- og Socialmedicinsk Klinik på Holbæk Sygehus udtog blodprøverne og stod efterfølgende til rådighed med råd og vejledning til de bekymrede borgere. Der blev påvist markant forhøjede indhold af PFOS i blodet hos 118 borgere.

Læs den nyeste redegørelse

Regionerne udgiver hvert år en publikation, som beskriver regionernes arbejde med jordforurening i tekst, figurer, cases, nøgletal og tidsserier.

Se publikation