Generationsforureninger

Fuld gang i generations-forureningerne

Regionerne er i fuld gang med at undersøge og udvikle metoder til oprensning.

Det er både dyrt og svært at rense op efter generationsforureningerne i Danmark. Prisen ventes at løbe op i mindst 4 mia. kr., og der går mindst et årti, inden den sidste af de 10 generationsforureninger er renset op. Politisk er der enighed om ikke at efterlade forureningerne til fremtidige generationer. Folketinget har foreløbig bevilliget 630 mio. kr. til fase 1 af oprensningen, men penge gør det ikke alene. I de fleste tilfælde skal der udvikles helt nye metoder til at rense de komplekse forureninger op.

I fase 1 er der igangsat oprensninger på følgende fem generationsforureninger:

  • Himmark Strand, Als,
  • Kærgaard Klitplantage, mellem Blåvand og Henne,
  • Cheminovas gamle fabriksgrund, Harboøre Tange,
  • Kemikaliedepot Høfde 42, Harboøre Tange,
  • Collstrop-grunden, Nordsjælland.

Se oprydningsplanen for generationsforureningerne  

Hvad er en generationsforurening?

En generationsforurening er en forurening, hvor der er offentlig indsats i forhold til jordforureningsloven, og hvor regionen vurderer den fremadrettede indsats til at koste mere end 50 mio. kr.

Rent drikkevand, sunde boliger og et godt vandmiljø

Regionerne prioriterer indsatsen mellem hensynet til rent drikkevand, sunde boliger og et godt vandmiljø. Generations­forureningerne er ikke nødvendigvis de værste forureninger i forhold til drikkevand og menneskers sundhed. 7 ud af de 10 generationsforureninger udgør en forureningsrisiko for vandløb og hav.

Udvikling og effektivisering i fokus
Regionerne har i mange år gennemført en stor indsats på generations­forureningerne. Der er stort fokus på at udvikle nye og mere effektive teknologier og metoder. Målet er at forbedre, optimere og billiggøre forureningsundersøgelser, risikovurderinger og oprensninger.


Kortet viser de 10 generationsforureninger.

Foto: Dronefoto fra marts 2023 med strandområdet ved Høfde 42 i forgrunden. Frederik Arenkiel, Region Midtjylland

Høfde 42

Forureningen ved Høfde 42 ligger mellem klitter og Vesterhav syd for Thyborøn. Det er resterne af det kemikaliedepot på stranden, hvor kemivirksomheden Cheminova (i dag FMC) i 1950’erne og 1960’erne deponerede sit kemikalieaffald. Depotet blev etableret med tilladelse fra staten, som selv brugte det til deponi af indsamlede pesticider fra landbruget.

I 2006 blev den tilbageværende forurening i depotet (ca. 20.000 m2) indkapslet med en 600 meter lang og 14 meter dyb jernspuns. Den sikrer, at der ikke siver kemikalier ud i Vesterhavet og ind i engene bag diget. Det forurenede område er også dækket af en membran, der forhindrer regnvand i at sive ned.

Ad flere omgange har staten og Ringkjøbing Amt gravet forurening væk fra stranden. I dag er der fortsat mere end 100 tons kemikalier (hovedsageligt parathion) og 7 tons kviksølv tilbage i det gamle depot.

Høfde 42 er blandt de første generationsforureninger, der skal renses op. Foruden midler fra staten giver Auriga Industries A/S (tidl. ejer af Cheminova og datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond) et engangsbeløb på 125 mio. kroner til oprensningen.

Læs mere om Høfde 42 på Region Midtjyllands hjemmeside  

Foto: Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek – Sort/hvidt luftfoto af den gamle fabriksgrund, 1955.

Cheminovas gamle fabriksgrund

På et område mellem Thyborønvej og Nissum Bredning syd for Rønland havde kemivirksomheden Cheminova (i dag FMC) sin fabrik, da den i 1953 flyttede produktionen fra Måløv på Sjælland til Harboøre Tange i Vestjylland. Området på ca. 50.000 m2 blev hurtigt for småt, og i 1962 var al produktion flyttet til Rønland, der ligger umiddelbart nord for den gamle fabriksgrund.

De gamle fabriksbygninger blev fjernet, men grunden er massivt forurenet. En undersøgelse fra 2019 viser, at kviksølv og pesticider ligger spredt på den gamle fabriksgrund. Det er vurderet, at grunden er forurenet med ca. 15 tons pesticider og 6 tons kviksølv.

For at sikre at forurening fra grunden ikke spreder sig til omgivelserne, driver FMC Site Rønland (tidl. Cheminova) en frivillig afværge. Virksomheden pumper årligt ca. 68.000 m³ forurenet grundvand op, som renses og udledes sammen med fabrikkens øvrige spildevand.

Fjernelse af forurening på den gamle fabriksgrund vil være to-tre år forskudt i forhold til oprensning af kemikaliedepotet ved Høfde 42 for at undgå kapacitetsproblemer med to så store oprensningsprojekter sideløbende.

I andet halvår 2023 vil udbudsstrategien være klar. 

Læs mere på Region Midtjyllands hjemmeside 

Den nuværende fabriksgrund
– 
Rønland 

I starten af 1960’erne flyttede Cheminova (i dag FMC) sin produktion fra den gamle fabriksgrund til den nye fabrik på halvøen Rønland ud mod Nissum Bredning. Her har FMC stadig kemikalieproduktion.

Forureningen på Rønland er opstået i forbindelse med virksomhedens drift og håndtering af affald fra 1960’erne og frem. Gennem tiden er der udført en række undersøgelser og fjernet forurening og deponier. Hele Rønland er kortlagt som forurenet, da der er massiv forurening på store dele af området. Det er et areal på ca. 1.300.000 m2, hvor forureningen i særlig grad vurderes at bestå af pesticider (fx parathion) og kviksølv, men også andre stoffer der er indgået i produktionen gennem tiden.

FMC driver frivillig afværge ved nogle af de gamle forureninger i området og pumper årligt ca. 200.000 m³ forurenet grundvand op om året. Vandet renses og udledes i Vesterhavet sammen med fabrikkens øvrige spildevand. Rensningen skal sikre, at forureningen fra fabriksgrunden ikke spredes.

Det er usikkert, hvad det vil koste at fjerne de historiske forureninger fra Rønland.

Læs mere på Region Midtjyllands hjemmeside  

 

Foto: Region Midtjylland – Luftfoto (2019) af den nuværende fabriksgrund på Rønland.

Foto: Hyldager Fotografi. Fotoet viser folk i sikkerhedsdragter, der er ved at snøre en dobbeltforet big bag med stærkt forurenet jord.

Kærgård Klitplantage

I perioden 1956-1973 kørte tankvogne i pendulfart spildevand fra det tidligere Grindstedværket ud i gruber i Kærgård Klitplantage, der ligger mellem de populære badestrande i Henne, Vejers og Blåvand.

På grund af stanken, som kunne lugtes 20-25 kilometer væk, døbte pressen området til ”Giftens kirkegård”.

Udsivning fra gruberne har forurenet jord, grundvand og badevand. I 1964 blev der udstedt et badeforbud langs Vesterhavet, der i dag gælder for en strækning på 1.400 meter.

Over de seneste 10 år har Region Syddanmark bortgravet mere end 7.000 tons stærkt forurenet jord. Der er nu kun en grundvandsforurening tilbage, som oprenses med en kombination af kemisk oxidation og biologisk nedbrydning. Oprensning af grundvandet er en forudsætning for at kunne sikre vandmiljøet langs kysten, fjerne badeforbuddet og de øvrige restriktioner i området.

Region Syddanmark forventer, at selve oprensningen i Kærgård Klitplantage er færdig inden udgangen af 2027, mens der vil gå yderligere 10-15 år, inden de sidste restriktioner i området kan ophæves.

Læs mere om Kærgård Klitplantage på Region Syddanmarks hjemmeside  
 

Grindstedværket

Forureningerne efter det tidligere Grindstedværket består af 4 forureninger: Fabriksgrunden, banegravsdepotet, den gamle losseplads og afløbsgrøften. Det er kun forureningen fra fabriksgrunden, der er en generationsforurening.

Forureningen på fabriksgrunden skyldes primært spild af råvarer og kemikalier fra virksomhedens produktion af blandt andet vitaminpiller, antibiotika, sovepiller og nervemedicin.

Forureningen indeholder også kviksølv, cyanid, benzen og klorerede opløsningsmidler. Over tid er forureningen sivet ned i grundvandet, hvorfra den spredes i retning af Grindsted Å. Hvert år siver der ca. 235 kg vinylklorid ud i åen.

Region Syddanmark er i gang med at afgrænse forureningsfanen fra fabriksgrunden og ved at udvikle bud på oprensningsløsninger. Herefter går arbejdet med at teste og etablere en egentlig oprensning i gang. Det ventes, at oprensningen kan begynde i 2025 afhængig af bevillingerne fra staten.

Læs mere om Grindsted-forureningerne her  
 

Foto: Red Star Photo. Fotoet viser borearbejde ved Grindsted Å.

Collstrop-grunden

Forureningen på Collstrop-grunden stammer fra en tidligere træimprægneringsvirksomhed, der lå på grunden fra 1936 til 1976. Virksomheden brugte tungmetaller til at imprægnere telefonpæle og elmaster. Det vurderes, at der findes 110 tons arsen, 5 tons krom og 7 tons kobber i jorden.

Region Hovedstaden har gennem mange år overvåget spredningen af forureningen med arsen til vandløb og naturområder uden for grunden.

Arsen er et grundstof, der ikke kan nedbrydes til uskadelige forbindelser, og grunden er for stor til, at afgravning er en løsning.

Region Hovedstaden har igangsat et udviklingsprojekt med forskere og fagspecialister fra Danmark og USA for at finde en løsning, der kan fiksere arsen-forureningen og dermed forhindre forureningen i at sprede sig til vandmiljø og natur i området.

Midlertidige tiltag igangsættes i 2023, mens der udføres undersøgelser og forberedelse af permanent løsning de kommende år.

Collstrop-grunden indgår i det nationale netværk af testgrunde i Danmark.

Læs mere om testgrunde her  

Læs mere om Collstrop-grunden på Region Hovedstadens hjemmeside  

Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek, Luftfotosamlingen – Gammelt sort/hvidt luftfoto af Collstrop-grunden

Lundtoftevej 150-160, Lyngby

På Lundtoftevej 150-160 i Lyngby har der været produktion af hårde hvidevarer i perioden 1948 til 1995. Metalforarbejdning og fremstilling af isoleringsskum var en del af produktionen. Der blev brugt syrer, malinger, lakker og opløsningsmidler til affedtning af metaldele i triklor-anlæg.

Region Hovedstaden har gennem mange år udført forskellige forureningsundersøgelser og kortlagt en kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler, der har spredt sig over store afstande. Der vurderes at ligge mindst 3,3 tons forurening.

Forureningen udgør ingen risiko for beboerne i området, men der kan være risiko for indvinding af drikkevand og for Mølleåen.
I 2021 har regionen igangsat yderligere undersøgelser, der skal afklare risikoen i forhold til de nærliggende vandværker og afgrænse de områder, hvor det giver størst værdi at igangsætte oprensning. Undersøgelserne skal give mere viden om forureningens styrke og spredning mod vandværket. De supplerende undersøgelser forventes afsluttet i løbet af 2023.

Læs mere om Lundtoftevej 150-160 i Lyngby på Region Hovedstadens hjemmeside  

Foto: Stadsarkivet i Lyngby-Taarbæk Kommune – Gammelt Sort/hvidt foto af den tidligere Atlas fabrik.

 

Foto: Region Hovedstaden – Fotoet viser anlæg til oppumpning og rensning af forurenet grundvand. Der fjernes ca. 100 kg klorerede opløsningsmidler om året.

Naverland

På Naverland har der fra 1965 til 1983 ligget en central for distribution af klorerede opløsningsmidler til sjællandske renserier. Det skønnes, at der har været håndteret 7.500 tons opløsningsmidler. Det har medført store spild, og forureningen ses helt op til 2 km fra grunden.

Region Hovedstaden har siden 2008 oppumpet forurenet grundvand for at reducere spredningen af den massive forurening til grundvandet. Det fjerner 100 kg opløsningsmidler om året. Men der er fortsat risiko for grundvandet og dermed drikkevandet i området.

Regionen har siden 2021 arbejdet på at forberede oprensningen. Det indebærer undersøgelser, der skal bruges til at finde den bedst egnede oprensningsmetode ud fra miljømæssige og økonomiske hensyn.

En væsentlig del af forureningen har spredt sig i grundvandet nede i kalken. Viden om oprensning i kalk er i dag ret begrænset. Regionen vil derfor samarbejde med forskere og eksperter fra ind- og udland om, hvordan denne udfordring kan løses.

Læs mere om Naverland på Region Hovedstadens hjemmeside  

Foto: Region Hovedstaden – Fotoet viser et tidligere anlæg til oprensning af forurening.

Vestergade 5

Forureningen på Vestergade 5 i Skuldelev stammer fra en tidligere metalvarefabrik, der lå på grunden i perioden 1968-1983. Virksomheden brugte klorerede opløsningsmidler til at rense og affedte metaldelene, og spildevandet blev dengang hældt i kloakken. Via utætte kloakker er klorerede opløsningsmidler spredt under store dele af byen.

Siden 2008 har Region Hovedstaden gennemført flere oprensninger i de kraftigst forurenede områder og i de boliger, hvor indeluften var direkte berørt af forureningen med klorerede opløsningsmidler. Forureningen udgør ikke længere en risiko for boligerne i byen.

Forureningen findes fortsat i jord og grundvand ved den tidligere fabriksgrund. Forureningen spredes i grundvandet i retning mod vandværkets vandboringer.

Region Hovedstaden overvåger forureningen og påbegynder i 2023 yderligere undersøgelser med henblik på oprensning.

Læs mere om Vestergade 5 på Region Hovedstadens hjemmeside  

Himmark Strand

Området ved Himmark Strand på Als blev tilbage i 1950’erne og 1960’erne brugt til deponering af lossepladsaffald og industriaffald.

Undersøgelser viser, at der findes i omegnen af 300 tons olie og 30 tons klorerede opløsningsmidler ved Himmark Strand. Store mængder af forureningen er over tid sivet ned i grundvandet og videre ud i havet. Det betyder, at der er i dag er restriktioner for blandt andet fritidsaktiviteter og badning i området.

I 2023 fortsætter Region Syddanmark forberedelserne af oprensningsprojektet, og selve oprensningen kan formentlig begynde i starten af 2024.

 

Læs mere om Himmark Strand på Region Syddanmarks hjemmeside  

Foto: Ida Holm Olesen, Region Syddanmark. Fotoet viser vandprøvetagning på Himmark Strand.

Læs den nyeste redegørelse

Regionerne udgiver hvert år en publikation, som beskriver regionernes arbejde med jordforurening i tekst, figurer, cases, nøgletal og tidsserier.

Se publikation