Generationsforureninger

De 10 største jordforureninger

Regionerne er nu i gang med at rense generationsforureningerne op.

Prisen er 2,7 mia. kr., hvis Danmarks 10 største jordforureninger skal renses op. Politisk er der enighed om, at vi ikke kan efterlade så omfattende forureninger til kommende generationer. På Finansloven for 2021 er der givet en særbevilling på 630 mio. kr. til den fase 1 af en samlet plan for oprensningen, som regionerne nu er i fuld gang med at gennemføre. I 2023 skal der tages stilling til fase 2 og 3 i planen. I fase 1 er der igangsat oprensninger på følgende fem generationsforureninger:

  • Himmark Strand, Als,
  • Kærgaard Klitplantage, ved Oksbøl,
  • Cheminovas gamle fabriksgrund, Harboøre Tange,
  • Kemikaliedepot Høfde 42, Harboøre Tange,
  • Collstrop-grunden, Nordsjælland.

Se oprydningsplanen for generationsforureningerne  

Rent drikkevand, sunde boliger og et godt vandmiljø
Regionerne prioriterer indsatsen mellem hensynet til rent drikkevand, sunde boliger og et godt vandmiljø. Generations­forureningerne er ikke nødvendigvis de værste forureninger i forhold til drikkevand og menneskers sundhed. 7 ud af de 10 generationsforureninger udgør en forureningsrisiko for vandløb og hav.

Udvikling og effektivisering i fokus
Regionerne har i mange år gjort en stor indsats på generations­forureningerne. Der er stort fokus på at udvikle nye og mere effektive teknologier og metoder. Målet er at forbedre, optimere og billiggøre forureningsundersøgelser, risikovurderinger og oprensninger.


Kortet viser de 10 generationsforureninger og de aktiviteter, der sættes i gang i fase 1 i den samlede oprensningsplan.
Læs historien om de 10 generationsforureninger

Hvad er en generationsforurening?

Generationsforureninger er ekstraordinært store og komplekse jordforureninger. Jorden er typisk forurenet med et stort antal miljøfarlige stoffer i høje koncentrationer og ekstraordinært store mængder. Hver generationsforurening koster over 50 mio. kr., nogle helt op til 1 mia.kr., at rense op.

Himmark Strand

Området ved Himmark Strand på Als blev tilbage i 1950’erne og 1960’erne brugt til deponering af lossepladsaffald og industriaffald.

Undersøgelser viser, at der ligger 300-400 tons olie og 30 tons klorerede opløsningsmidler, og at forureningen har bevæget sig op til 150 meter ud under havbunden. Det har medført et badeforbud på en ca. 600 meter lang strækning.

I 2022 fortsætter Region Syddanmark forberedelserne af oprensningsprojektet, og selve oprensningen kan formentlig begynde medio 2023. 

30 tons klorerede opløsningsmidler

 

Kærgård Klitplantage

I perioden 1956-1973 kørte tankvogne i pendulfart spildevand fra det tidligere Grindstedværket ud i gruber i Kærgård Klitplantage. 

Udsivning fra gruberne har forurenet jord, grundvand og badevand. Der blev i 1964 udstedt et badeforbud langs Vesterhavet, der i dag gælder for en strækning på 1.400 meter.

Over de seneste ti år har Region Syddanmark bortgravet mere end 7.000 tons stærkt forurenet jord. Der er nu kun en grundvandsforurening tilbage, som oprenses med en kombination af kemisk oxidation og biologisk nedbrydning.

Region Syddanmark forventer, at selve oprensningen i Kærgård Klitplantage er færdig i 2027, mens der vil gå yderligere 10-15 år, inden de sidste restriktioner i området kan ophæves.

7.000 tons stærkt forurenet jord

Grindstedværket

Forureningerne efter det tidligere Grindstedværket består af fire forureninger: Fabriksgrunden, banegravsdepotet, den gamle losseplads og afløbsgrøften. Det er kun forureningen fra fabriksgrunden, der er en generationsforurening. 

Forureningen på fabriksgrunden skyldes primært spild af råvarer og kemikalier fra virksomhedens produktion af bl.a. vitaminpiller, antibiotika, sovepiller og nervemedicin. Forureningen indeholder farmaceutiske stoffer, kviksølv, cyanid, benzen og klorerede opløsningsmidler. Over tid er forureningen sivet ned i grundvandet, hvorfra den spredes i retning af Grindsted Å. Hvert år siver der ca. 235 kg vinylklorid ud i åen. 

Region Syddanmark er i gang med at afgrænse forureningsfanen fra fabriksgrunden og ved at udvikle bud på oprensningsløsninger, som forventes afsluttet i 2022. Herefter går arbejdet med at teste og etablere en egentlig oprensning i gang. Det ventes, at oprensningen kan begynde i 2025 afhængig af bevillingerne fra staten. 

235 kilo vinylklorid om året

Cheminovas gamle fabriksgrund

I Region Midtjylland er alle tre generationsforureninger relateret til det tidligere Cheminovas produktion af bekæmpelsesmidler på Harboøre Tange. 

Cheminova flyttede i 1953 sin fabrik fra Måløv til Harboøre Tange, hvor den lå indtil 1961. Forureningen opstod i forbindelse med virksomhedens drift og håndtering af affald og vurderes at bestå af 15 tons pesticider og 6 tons kviksølv.

Regionen har besluttet at udskyde oprensningen af Cheminovas gamle fabriksgrund med to-tre år i forhold til oprensningen af depotet ved Høfde 42 for at undgå kapacitetsproblemer ved at udføre to så store oprensningsprojekter sideløbende. Den mellemliggende tid bliver brugt til geotekniske undersøgelser og flere forureningsundersøgelser, der er nødvendige for, at oprensningen kan udbydes. 

I sensommeren 2022 vil udbudsstrategien for Cheminovas gamle fabriksgrund være klar, og der vil blive udarbejdet oprensningsscenarier og udbudsmateriale. 

15 tons pesticider

Den nuværende fabriksgrund
– 
Rønland 

Forureningerne efter det tidligere Grindstedværket består af fire forureninger: Fabriksgrunden, banegravsdepotet, den gamle losseplads og afløbsgrøften. Det er kun forureningen fra fabriksgrunden, der er en generationsforurening. 

I starten af 1960’erne flyttede Cheminova sin produktion fra den gamle fabriksgrund til den nye fabrik på Rønland. Forureningen er opstået i forbindelse med virksomhedens drift og håndtering af affald fra 1960’erne og frem. Gennem tiden er der udført en række undersøgelser og fjernet forurening og deponier. Grunden vurderes at være massivt forurenet.

For at kunne prissætte de kommende undersøgelser og oprensninger på Rønland vil regionen i løbet af 2022 udarbejde et detaljeret oplæg til de kommende undersøgelser. Ud fra oplægget vil der blive udarbejdet et pris-estimat, som skal indgå i forhandlingerne med staten om midler til fase 2 i regionernes samlede plan for oprensning af generationsforureningerne.

Vestergade 5, Skuldelev

Forureningen stammer fra en tidligere metalvarefabrik, der har ligget på grunden i perioden 1968-1983. Virksomheden brugte klorerede opløsningsmidler til at rense og affedte metaldelene, og spildevandet blev dengang hældt i kloakken. Via utætte kloakker er klorerede opløsningsmidler spredt under store dele af byen.

Siden 2008 har Region Hovedstaden gennemført flere oprensninger i de kraftigst forurenede områder og i de boliger, hvor indeklimaet var direkte berørt af forureningen med klorerede opløsningsmidler. I dag er der fortsat forurening i jord og grundvand ved den tidligere fabriksgrund. Forureningen udgør ikke længere en risiko for boligerne i byen, men den spredes i grundvandet i retning mod vandværkets vandboringer. 

Region Hovedstaden påbegynder i 2023 yderligere undersøgelser med henblik på oprensning. 

Lundtoftevej 150-160, Lyngby

På Lundtoftevej 150-160 har der været produktion af hårde hvidevarer i perioden 1948 til 1995. Der har været metalforarbejdning og fremstilling af isoleringsskum og bl.a. brugt opløsningsmidler til affedtning af metaldele. Region Hovedstaden har gennem mange år udført forskellige forureningsundersøgelser og kortlagt en kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler, der har spredt sig over store afstande. Der vurderes at ligge mindst 3,3 tons forurening.

I 2021 har regionen igangsat yderligere undersøgelser, der skal afklare risikoen i forhold til det nærliggende vandværk og afgrænse de områder, hvor det giver størst værdi at igangsætte oprensning. Undersøgelserne skal give mere viden om forureningens styrke og spredning mod vandværket. De supplerende undersøgelser forventes afsluttet i løbet af 2022.

Høfde 42

Forureningen på Høfde 42 opstod, fordi Cheminova i 1950’erne og 1960’erne deponerede sit kemikalieaffald på stranden. Deponeringen skete med tilladelse fra staten, der også selv brugte depotet. Depotet rummer mere end 100 tons kemikalier – hovedsageligt stoffet parathion og 7 tons kviksølv.

I 1981 fjernede staten det meste af forureningen, men efterlod forurening i undergrunden. I 2006 blev der etableret en spunsvæg for at forhindre udsivning af forurening til havet. Siden da har Region Midtjylland oppumpet forurenet vand og overvåget udsivningen til havet. 

Regionen har i 2021 udarbejdet en samlet strategi for udbuddet af oprensningsprojektet. Udbudsprocessen er delt op i flere trin, hvor det første er indhentning af tilbud fra tre hovedentreprenører. Når tilbuddene er modtaget i løbet af 1. halvår 2022, forventes én eller flere forhandlingsrunder med tilbudsgiverne, før en endelig kontrakt kan underskrives inden udgangen af 2022. 

100 tons kemikalier

Collstropgrunden

Forureningen på Collstropgrunden stammer fra en tidligere træimprægneringsvirksomhed, der lå på grunden fra 1936 til 1976. Virksomheden brugte tungmetaller til at imprægnere telefonpæle og elmaster. Det vurderes, at der findes omkring 35 tons arsen, 5 tons krom og 7 tons kobber i jorden. Igennem mange år har Region Hovedstaden overvåget spredningen af forureningen med arsen til vandløb og naturområder uden for grunden.

I 2021 gennemførte regionen flere undersøgelser i udkanten af grunden for at lokalisere de steder, hvor arsen siver væk fra grunden. Resultaterne skal bruges til at finde en løsning, der kan stoppe udsivningen. 

I 2022 arbejder regionen videre med bl.a. laboratorietests, som skal bruges til at vurdere egnetheden af forskellige løsninger til at tilbageholde arsen. Det kan fx være at pumpe det forurenede vand op og fjerne arsen fra vandet. Det kan også være at grave render i jorden og fylde dem med jernspåner, som forureningen kan binde sig til, og dermed forhindre arsen i at sive videre.

35 tons arsen

 

Naverland

På Naverland har der fra 1965 til 1983 ligget en central for distribution af klorerede opløsningsmidler til sjællandske renserier. Det skønnes, at der har været håndteret 7.500 tons opløsningsmidler. Det har medført store spild, og forureningen ses helt op til to km fra grunden.

Region Hovedstaden har siden 2008 oppumpet forurenet grundvand for at reducere spredningen af den massive forurening til grundvandet. Det fjerner 100 kg opløsningsmidler om året. Nu bliver det muligt at gennemføre en egentlig oprensning af de store mængder klorerede opløsningsmidler.

Regionen har i 2021 arbejdet på at forberede oprensningen. Det indebærer undersøgelser, der skal bruges til at finde den bedst egnede oprensningsmetode ud fra miljømæssige og økonomiske hensyn. Undersøgelserne fortsætter i 2022.

En væsentlig del af forureningen har spredt sig i grundvandet nede i kalken. Viden om oprensning i kalk er i dag ret begrænset. Derfor planlægger regionen at samarbejde med forskere og eksperter fra ind- og udland om, hvordan denne udfordring kan løses. 

Læs den nyeste redegørelse

Regionerne udgiver hvert år en publikation, som beskriver regionernes arbejde med jordforurening i tekst, figurer, cases, nøgletal og tidsserier.

Se publikation