Fokus på teknologiudvikling

Langtidsmålinger i Roslev

På en testgrund i Roslev, et tidligere renseri, har Region Midtjylland gennemført to års målinger. Resultaterne sendes automatisk til regionens it-system via sensorer.

Det ubeboede testhus tillader længerevarende målinger af forurening i jordluft, indeluft og kloakluft, selv ved overskridelse af grænseværdier, hvilket ikke ville tillades i et beboet hus. Målingerne er tilgængelige på vildmedtal.rm.dk.

Hovedpointer fra projektet:

• Højeste forureningskoncentrationer i jordluft og indeluft findes om sommeren og tidligt efterår.
• Radonmålinger er gode indikatorer for variationer i indeluftforurening.
• Forurening i jordluft styres af jord- og grundvandstemperatur samt grundvandsniveau.
• God sammenhæng mellem forurening i jordluft og indeluft gennem hele måleperioden.

Projektet viser, at i utætte huse, hvor forureningen ligger lige under gulvet, styrer jordluftens forurening den tilsvarende i indeluften. Vintermålinger kan give misvisende resultater med lavere forureningsindhold sammenlignet med sommermålinger.

Resultaterne vil hjælpe med at planlægge undersøgelser på de mest optimale tidspunkter af året.

Machine Learning og Kunstig Intelligens

Regionerne indsamler enorme mængder af data om jordforurening, som er tilgængelige hos Danmarks Miljøportal. I 2023 gennemførte regionerne sammen med firmaet Delegate et Machine Learning-projekt for at finde mønstre i disse data.

Analyser

1. Forudsigelse af forurening
   Machine Learning vurderer, om en grund kortlagt som måske forurenet faktisk er forurenet. Analysen gætter korrekt i 8 ud af 10 tilfælde, og præcisionen vil stige med flere data.
2. Bæredygtig laboratorieanalyse
   Analysen reducerer laboratorieanalyser ved at udelade stoffer, der aldrig findes i specifikke brancher, og ved kun at analysere for stoffer, der altid følges ad. Foreløbige resultater er lovende.
3. Machine Learning på PFAS-sager
   Regionerne har igangsat et Machine Learning projekt, der analyserer, om det er muligt at forudsige risikoen for PFAS-forurening på en grund, som er undersøgt, før PFAS blev et opmærksomhedspunkt, og som derfor ikke er undersøgt for PFAS men kun for andre stoffer, fordi aktiviteterne på grunden ikke tidligere var kendt for at kunne indebære PFAS-forurening.

   Regionerne håber, at analysen vil identificere frikendte grunde, hvor der er så lille en risiko for forurening med PFAS, at det ikke er nødvendigt at undersøge grunden igen.

Generativ Kunstig Intelligens

Generativ AI, som ChatGPT, anvendes til dokument- og informationssøgning. Teknologien forventes at revolutionere dataanalyse og kvalitetssikring i de kommende år. Teksten i dette ”fokusområde” er genereret med ChatGPT, hvor udgangspunktet har været teksten i den trykte udgave.

Eksempel på et foto skabt via kunstig intelligens. Hverken personerne eller stedet findes i virkeligheden.

Anlæg til jord- og grundvandsrensning

Regionerne driver omkring 285 anlæg til jord- og grundvandsrensning, hvoraf omkring 100 findes alene i Region Hovedstaden. Tidligere var der ingen sammenhæng mellem data fra disse anlæg, hvilket gjorde at det var op til den enkelte medarbejder at skabe forbindelse og planlægge vedligeholdet.

I perioden 2019-2021 gennemførte Region Hovedstaden og firmaet Krüger et projekt for at lette indsamlingen og sammenkædningen af data. To løsninger blev udviklet:

• En digital logbog til registrering af oplysninger om tilsyn og udskiftning af aktivt kul og pumper, som tidligere blev håndteret som “døde” data i Word eller Excel. Logbogen er brugervenlig og undgår unødvendig registrering.
• En overbliksplatform, der kobler og udstiller data fra den digitale logbog, elmålere, styrings- og overvågningssystemer samt regionens database over kemiske analyser. Når der er tilstrækkelige data, kan platformen guide forebyggende vedligehold, f.eks. pumpeskift.

Forskellige indgange til systemet er udviklet for at motivere brugerne:

• En knap til at åbne anlæggenes styringssystem – nemt for driftsteknikere.
• Scanning af en QR-kode ved anlægget – nemt for eksterne teknikere.
• En knap på overbliksplatformen – nemt for medarbejderne på kontoret.

PFAS-undersøgelse på Fanø

I sommeren 2021 blev grænseværdien for PFAS i drikkevand sænket af Miljøstyrelsen, hvilket resulterede i en overskridelse i drikkevandet på Fanø, hvor PFAS-niveauet pludselig var dobbelt så højt som tilladt.

Region Syddanmark, støttet af sin teknologiudviklingspulje, og NIRAS, et rådgivende firma, gik sammen for at undersøge kilden til PFAS-stofferne. Var det en ukendt punktkilde eller PFAS-holdigt havskum, der blev blæst ind over øen?

13 boringer blev udført på tværs af øen, og grundvandsprøver blev taget til analyse. Prøverne viste en markant aftagende koncentration fra havet og ind over øen.

Vandprøver fra Fanø Vand blev sammenlignet med PFAS-sammensætningen fra boringerne, kaldet et PFAS-fingeraftryk. Analysen konkluderede, at PFAS-stofferne i vandværket sandsynligvis stammer fra PFAS-holdigt havskum, der blæste ind over øen.

Dette projekt markerer et gennembrud ved at påvise direkte sammenhæng mellem PFAS i havskum og risikoen for PFAS-forurening i kystnære vandboringer.

Resultatet betyder, at Region Syddanmark ikke behøver at lede efter en mulig PFAS-punktkilde og, at vandværket ikke skal etablere nye boringer da alt grundvandet på Fanø må antages at være PFAS-påvirket. Fanø Vand har etableret et permanent ionbytningsanlæg til rensning af grundvandet, hvilket har genoprettet drikkevandskvaliteten på øen.