Rent drikkevand er ikke længere en selvfølge

Det danske drikkevand er under massivt pres – både af forurening og nogle steder af mangel på vand.

Grundvandet i Danmark er under massivt pres, og det er ikke længere en selvfølge, at vi har nok rent grundvand til drikkevand. Vi finder stadig flere forureninger i grundvandet, og nogle steder oppumper vi mere grundvand, end naturen kan holde til.

Drikkevandsboringer blev tidligere taget ud af drift, hvis der blev fundet rester af pesticider eller andre miljøfarlige stoffer i boringerne. I dag er vandværkerne ofte nødt til at fortynde vandet med vand fra andre boringer eller rense sig ud af problemet for at kunne levere drikkevand, der overholder grænseværdierne.

Vand er der overordnet set stadig nok af, men det findes ikke altid dér, hvor vi skal bruge det, og det har heller ikke nødvendigvis den kvalitet, vi har brug for.

Grundvandsressourcen overudnyttes flere steder i Danmark. Grundvand, der normalt ville løbe ud i bunden af vandløb og søer og være med til at fylde dem med vand, bliver i stedet pumpet op til drikkevand. Nogle steder løber små vandløb simpelthen helt tør for vand i en tør sommer.

Det er ikke alt grundvand, regionerne skal beskytte

Regionerne skal beskytte det grundvand, som vandværkerne nu eller i fremtiden pumper op til drikkevand. Det er ikke alt grundvand, der egner sig til drikkevand, for eksempel fordi det ligger tæt på kysten, tæt på jordoverfladen eller i et område med begrænset grundvand.

Regionerne har ansvaret for at håndtere forurening fra punktkilder. Det kan for eksempel være gamle lossepladser, nedgravede olietanke, gamle renserier, maskinstationer eller brandøvelsespladser. Disse kilder kan føre til høje niveauer af forurenende stoffer i grundvandet. Nogle af stofferne nedbrydes meget langsomt, og derfor kan forureningen være en trussel i mange årtier, hvis den ikke håndteres.

Klorerede opløsningsmidler, pesticider og PFAS er de tre værste trusler mod grundvandet, der stammer fra punktkilder.

Klorerede opløsningsmidler er gamle kendinge

Klorerede opløsningsmidler er kemiske stoffer, der blandt andet har været brugt til rensning af tøj, affedtning og rengøring af metaldele i elektronikindustrien og metalindustrien og som opløsningsmidler i maling og lak.

Forbruget af stofferne i Danmark var størst i 1960’erne og 1970’erne, hvorefter det faldt betragteligt. Opløsningsmidlerne ses typisk ved fyldpladser og lossepladser, renserier og industrier med maskiner, der kræver affedtning – det vil sige klassiske punktkilder.

De hyppigste fund af klorerede opløsningsmidler er koncentreret i de større byer, industriområder og tidligere lossepladser. Forurening med klorerede opløsningsmidler har været årsag til nogle af de værste forureninger af grundvandet i Danmark.

Uden regionernes årelange indsats ville mange vandværker i dag være udfordret af forurening med klorerede stoffer – nogle ville endda være lukket.

Pesticider er svære at håndtere

Pesticider har fra 1950’erne og frem givet anledning til spild på jorden, der kan sive ned og forurene grundvandet. Regionerne har længe haft en målrettet indsats mod pesticid-punktkilder som for eksempel maskinstationer og lossepladser.

Pesticider og de stoffer, de kan nedbrydes til, kan også forekomme i grundvand som følge af erhvervsmæssig eller privat anvendelse af pesticider i skovbrug, jordbrug, parker, haver, sportsanlæg og på arealer med fast belægning.

Pesticider er generelt fundet overalt i grundvandet på grund af den mangeårige intensive opdyrkning af Danmarks arealer. Miljøstyrelsen vurderer, at 10-15 procent af grundvandet er påvirket af pesticider i en sådan grad, at grænseværdierne er overskredet.

Indenfor de seneste 10 år har regionerne opbygget viden om, hvilke pesticider der er på vej ned mod grundvandet. Nogle pesticidstoffer bevæger sig hurtigt med grundvandet, mens andre bliver tilbageholdt i jorden og derfor bevæger sig langsommere. Andre nedbrydes naturligt og forsvinder.

PFAS findes overalt

PFAS er blevet produceret siden 1949. I Danmark er PFAS især blevet anvendt fra midten af 1960’erne. PFAS er en stofgruppe med tusindvis af stoffer, hvor vidensgrundlaget er mindre i forhold til andre stofgrupper.

Nye og bedre metoder til at måle for PFAS er kommet til, og grænseværdierne er sænket de seneste år. Det betyder, at flere analyser for PFAS i dag overskrider grænseværdierne.

PFAS er indtil videre fundet over grænseværdierne flere steder i det grundvand, der ligger tæt på jordoverfladen og i enkelte vandværker.

PFAS har mange spredningsveje til miljøet, hvilket gør indsatsen kompleks og omfattende.

Spredningsveje er blandt andet:

anvendelse i industrien, hvor stofferne frigives til miljøet under produktion
udsivning til jord og grundvand fra punktkilder som for eksempel lossepladser og industri
spredning gennem luften og med nedbøren
udledning af spildevand til vandmiljøet
udbringning af slam fra rensningsanlæg på landbrugsjord.

Bidrag fra punktkilder og bidrag fra andre kilder kan være vanskeligt at skelne, hvilket komplicerer regionernes arbejde med håndtering af punktkilder.

Anbefalinger til at sikre rent drikkevand

Eksperter fra myndigheder, vandværker, universiteter og GEUS er kommet med 4 klare anbefalinger til at sikre rent drikkevand i fremtiden:

Regulering af miljøfarlige stoffer, så nye forurenende stoffer ikke havner i grundvandet
Beskyttelse af de områder, hvor vandværkerne henter drikkevandet
Styr på de mange gamle jordforureninger rundt om i landet, så de værste forureninger fjernes eller forhindres i at sprede sig videre
Rensning af vand på vandværkerne for at fjerne uønskede kemikalier fra grundvandet.

Anbefalingerne handler om både at forebygge nye forureninger og behandle, når skaden er sket. Ingen part kan alene løse forureningsproblemet nu og i fremtiden. Der er brug for endnu mere samarbejde og vidensdeling mellem alle de parter, der arbejder med grundvandsbeskyttelse.

Regionernes arbejde med at opspore, undersøge og oprense forurening for at begrænse risikoen er derfor fortsat en helt central del i indsatsen for at beskytte grundvandet.

Reference: ATV-Fonden for Jord og Grundvand: ”Fremtidens drikkevand: Hvordan sikrer vi rent drikkevand til kommende generationer?”